Salgsassistent

Er du vores nye salgsassistent?


Vi søger en udadvendt og salgsorienteret fuldtidsmedarbejder til at styrke vores engagerede salgsteam i vores flotte showroom, placeret i hjertet af København.

Vi er et stærkt salgsteam, som sætter pris på et positivt og socialt arbejdsmiljø. Da vi har en travl hverdag, har vi brug for ekstra kræfter til at løse vores daglige opgaver.

Primære arbejdsopgaver:
Have fokus på rådgivning og salg til kunderne
Yde en exceptionelt god kundeservice
Sørge for at vores showroom fremstår præsentabelt
Assistere med visual merchandising

Dine kvalifikationer:
Erfaring inden for butik og salg
Er serviceorienteret, ansvarsbevidst og loyal
Er social og vil indgå i et fælles salgsteam
Fokuseret på at skabe resultater
Fleksibel og imødekommende
Har interesse for design – og gerne belysning

Om os:
LIGHT-POINT er en dansk designvirksomhed med en international tilgang. Siden 1995 har vi udfordret og udforsket, hvad godt lysdesign kan være. Med vores lamper, der har et minimalistisk design, opnår vi tidløse produkter, som er æstetisk bæredygtige.

Vi er en dynamisk og innovativ virksomhed, der designer, producerer, distribuerer og sælger vores egne designlamper både i Danmark og i udlandet. Vores sortiment spænder over belysning til private hjem, udendørsområder samt det kommercielle marked.

Send din ansøgning i dag:
Send din ansøgning via Jobindex.

>> Til jobannoncen
>> Gå dirkete til QuickApply på Jobindex 

Har du spørgsmål?
Du velkommen til at kontakte Jing, Store Manager, på telefon 22 80 90 90 eller e-mail jch@light-point.com

Ansøgningsfrist:
Vi afholder samtaler løbende. Send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest den 30. april 2024.

Stillingen er fuldtid med 37 timer om ugen, og dit daglige arbejde vil foregå i vores showroom på Gothersgade 14, 1123 København K.