Leder du efter en lampe, der ikke kun giver lys, men som har noget ”ekstra”? Lidt glam og lidt luksus, men på den diskrete, sofistikerede måde? Så er LIGHT-POINTs messing lamper svaret.
Messing er et populært materiale, som med sin gyldne, dybe og varme tone passer perfekt til det skandinaviske farveunivers – de støvede grå, blå og grønne nuancer, samt de fleste jord- og naturfarver. Det populære materiale har i den børstede udgave en både blød og taktil overflade i modsætning til de fleste andre metaller. Den er på samme tid klassisk og supermoderne, både maskulin og feminin, og så ser den eksklusiv og elegant ud, samtidig med at den giver et hyggeligt lys.
Messing var tidligere lidt retro, lidt gammeldags, men de senere år er det blevet designindustriens darling – en bestseller – og absolut en favorit, når vi vælger nyt interiør til vores hjem. Men messing er ikke bare en trend, den er tidløs – og derfor er en messing lampe et langtidsholdbart valg.
Vi danskere bor ofte stilrent og minimalistisk, og det kan nogle gange blive lidt koldt og upersonligt. Derfor er messing helt perfekt, hvis du vil tilføje lidt varme og lidt sjæl. Tjek vores store udvalg af messing lamper – du vil helt sikkert kunne finde lige netop den, du mangler i dit hjem. Og uanset hvilket valg, du træffer, så er det value for money!
Lamper er lys – og lys er liv. Det er følelser og sanselighed. Og med lamper kan du skabe både poesi eller dramatik i et rum, og få lige nøjagtig den stemning og atmosfære, du ønsker. Med messing lamper skaber du intensitet og intimitet. Det gyldne er i sig selv glamourøst og dekorativt, og derfor egner messing sig så perfekt, hvis du er vild med hotelstilen. Tjek vores kollektioner Edge, Drop, Aura og Slim, som alle læner sig op ad stilen. De fleste af os har nok siddet på et hotel, og fantaseret om at bo på samme måde derhjemme – om at skabe samme feeling. Det handler selvfølgelig om scenografi, og om at indrette sig med få velvalgte møbler og objekter, så man skaber visuel ro, men det handler i lige så høj grad om at skabe historier og drømme, og her er lyset helt essentielt som stemningsskaber. Drømmen om den dekadente hotellounge med lange, tunge gardiner, tykke væg- til væg-tæpper, med en gigantisk seng gerne i direkte dialog med badet, med store spejle, små klynger og zoner af dybe, komfortable møbler, stille loungemusik og ikke mindst dæmpet og forførende belysning.
Mange af de hypede internationale luksushoteller forsøger at skabe en hyggelig og hjemlig atmosfære, så de bliver ”et home away from home” – mens vi hjemme i vores private boliger forsøger at mime den eksklusive, elegante hotelstil. Kunsten er at finde balancen, et univers midtimellem, som føles personligt og intimt, men samtidig trækker referencer til det mere raffinerede high end-hotelmiljø. Og her er LIGHT-POINTS’s messing lamper ideelle.
De to kollektioner Blade og Inlay designet af Studio F.A. Porsche er det helt perfekte valg, hvis du gerne vil ramme den mere strømlinede stil fra designhotellerne med blødt, dæmpbart lys i hjørnerne og i loftet, rækker og repetitioner af væglamper, fleksible natbordslamper etc. På hoteller er der ofte et link mellem lamperne, dvs. at både spot, pendel, bord-, væg- og standerlamper er samme design eller samme finish. Det emmer af luksus, og er en vigtig stilmarkør.
Allerede i entreen kan du sætte tonen, og byde dig selv og dine gæster velkommen med væglamper i messing, gerne flere på række. Det signalerer overskud og eksklusivitet. Og uanset hvilken stil, du har, kan messing blende ind. Det er metallernes svar på one size fits all. Vi har et stort udvalg af messing væglamper, alle med vores tydelige design-dna: stilrene, strømlinede, stilistiske, skulpturelle, skarpe og med et stramt arkitektonisk udtryk.
Vi har også en lang række væglamper, der egner sig til køkkenet og til badeværelset. Vores messing lamper fås i mange størrelser og modeller – de kan både være diskrete eller distinkte. Oplev vores store udvalg, der kan linke rummene visuelt sammen. Tjek Soho-kollektionen, som er det rene lyskunst.
Til køkkenet og badeværelset er det en god ide at vælge messing spots og -loftslamper, især hvis du har valgt andre lamper eller objekter i samme farve/finish. Vi har et stort udvalg af spots og loftslamper i messing: Curve, Solo, Shadow, Vantage, Raw og Ghost. Klassiske og tidløse, og designet efter vores less is more- filosofi, men samtidig er de ”prikken over i’et” i et rum.
Messings elegante, gyldne look vil gøre en forskel i enhver indretning. Vælg for eksempel en gulvlampe i messing til stuen, og stil den ved siden af en loungestol eller en sofa, gerne med luft omkring sig, så man kan se den 360 grader rundt. Match med en bordlampe i messing på sofabordet, skrivebordet, i reolen eller vindueskarmen, måske som en skulptur på kommoden?
Lyset er helt vitalt for iscenesættelsen, for stemningen. Du kender det sikkert godt. Følelsen af velvære, når der er et behageligt lys i et rum. Og omvendt, følelsen af utilpashed, når lyset er skarpt, koldt og forkert.
Flere af vores lamper fås med sensor, så du kan kontrollere lysets styrke. Vores kollektioner Dark, Orbit og Spirit er superfleksible, og du kan let dreje lyset i den ønskede retning, hvilket gør dem ideelle som læselamper i stuen. Lamperne både tændes og slukkes og lyset justeres med sensoren. Let og praktisk, og du kan selv forme din lysoplevelse. De tre gulvlamper i messing fås også som bordlamper.
I LIGHT-POINT fusionerer vi traditioner og godt håndværk med innovation og ny teknologi, og resultatet er en storfamilie af moderne lysdesign. Og nu fås alle vores lamper efterhånden i messing – det sofistikerede valg, hvis du ikke orker mere hvidt og sort i dit hjem. Den kan blende ind eller være en kontrast. Kig efter en messinglampe her!