En spisebordslampe er meget mere end en praktisk lyskilde – den er et designelement, der sætter stemningen i dit hjem. Lyset over spisebordet samler familien, skaber en atmosfære af nærvær og giver rummet karakter. Det rigtige valg kan løfte din indretning og tilføre en eksklusiv følelse, uanset om du foretrækker et minimalistisk udtryk eller en markant statement-lampe.
Det handler ikke kun om design, men også om funktionalitet og lysstyrke. Rummets størrelse, væggenes farve, bordets form og materiale samt din personlige stil spiller en vigtig rolle. Derudover, er det afgørende at vælge en løsning, som giver fleksibilitet i hverdagen. Din belysning skal både fungere til hyggelige middage og give fokuseret arbejdslys.
Når du skal vælge din spisebordslampe, handler det om tre ting: størrelsen i forhold til bordets proportioner, formen der passer til bordets længde, og lyset, der skal kunne skifte mellem måltid, arbejde og samvær.
Den perfekte spisebordslampe forener æstetik, funktionalitet og teknologi. Den skal løfte den visuelle oplevelse, skabe en behagelig atmosfære og give tilstrækkelig belysning til både måltider, arbejde og samvær.
Størrelsen på lampen skal harmonere med bordets proportioner. En for lille lampe kan forsvinde i rummet, mens en for stor model kan dominere og skabe ubalance.




Af samme grund bør lampen ikke slutte mere end 30-60 cm fra hver bordende. Proportionerne er dog ikke det vigtigste. Det er lyset og dets spredning ud over bordet, hvor en jævn og gerne kraftig belysning, der kan dæmpes, sikrer, at lyset både giver optimal belysning under måltidet og kan skrues ned, når alle spist færdigt, og det er tid hyggelige samtaler og godt samvær. Er bordet rundt, giver en rund pendel altid det smukkeste resultat, som for eksempel EDGE ROUND, der både lyser op og ned.
Hvis du har et langt spisebord, kan flere mindre pendler i en række skabe en elegant og balanceret belysning. En langbordspendel er en anden enkel og elegant løsning som passer ind i mange stilarter, da disse ofte har et let funktionelt design, der optager minimalt med plads. SLIM, som fås i såvel sort, hvid og metalliske farver, kombinerer elegante, rene linjer og jævn behagelig belysning. Dens ultra lette design gør den til et populært valg blandt kunderne.
Lysstyrke og farvetemperatur spiller en central rolle i, hvordan rummet opleves. Dæmpbare løsninger giver fleksibilitet, så lyset kan tilpasses både intime middage og praktiske formål. LED-teknologi sikrer en energieffektiv belysning med optimal farvegengivelse, hvilket gør rummet både funktionelt og indbydende.


Om du skal vælge én pendel eller flere afhænger af bordets størrelse, dine egne behov og rummets æstetik. Afgørende er, at lyset fordeles jævnt over hele bordets længde, så ingen af bordenderne ligger hen i mørke. Derfor er langbordspendlen altid et godt valg, mens enkelte cirkulære pendler bør være flere, så snart bordet måler mere end 2 meter. Uanset hvilken vej du går, bør den sidste pendel, eller enden af langbordspendlen, slutte 30 til 60 cm fra begge bordender.
Hænger du flere pendler i en række, er 20 til 40 cm imellem dem et godt udgangspunkt, og tre pendler fordeles med jævn afstand og centreret over bordet. Det endelige mål beror på lysspredningen i lamperne, på deres størrelse og på den højde, de hænger i, for lyset skal nå hinanden henover bordpladen, så der ikke opstår mørke pletter. Og i sidste ende, er det en visuel vurdering.
Den centrerede placering er udgangspunktet, men ikke en regel. Ønsker du mere lys i den ene ende af bordet end i den anden, kan du trække en eller flere pendler derhen, hvor lysbehovet er størst, og en let asymmetrisk ophængning kan give rummet en spændende karakter. Mest praktisk er det dog at få lys på hele bordfladen.
Langbordspendlen giver en sammenhængende og jævn fordeling af lyset på bordpladen, og nogle langbordspendler lyser både op og ned, hvor det opadrettede lys giver en lettere svagere belysning af loftfladen og fungerer ideelt som generel belysning i et større område. Vælger du i stedet flere mindre pendler, får du større fleksibilitet og mulighed for at sprede lyset over et større område, mod at der kommer flere lodrette ledninger, som kan forstyrre udsigten eller overblikket over rummet. Blandt de enkelte pendler finder du VELVET S, DROP og ZERO, og blandt de lange EDGE LINEAR, SLIM og STRIPE.


Placeringen af en spisebordslampe er afgørende for at opnå den rette belysning og stemning. Som udgangspunkt så langt nede over bordpladen som muligt, men over øjenhøjden på den højeste i husstanden (siddende). Det svarer som regel til mellem 65-75 cm. Du skal altså placere lampen i en højde, så den ikke blænder eller er i vejen for udsynet over bordet. Det sikrer en behagelig belysning uden at forstyrre omgivelserne. Mindre pendler eller lamper i en klynge kan ofte hænge lidt højere, og det samme gælder en stor pendel eller lysekrone, fordi de kræver plads omkring sig.
Over et rundt bord hænges lampen centreret, og højden vurderes efter lampens størrelse og lysspredning. Den hænges så langt ned som muligt for at få lyset ned på bordet, dog ikke lavere, end at den højeste i husstanden kan se ud under den.
I rum med højt til loftet kan en længere ophængning give en elegant balance, mens justerbare ophæng gør det muligt at tilpasse belysningen efter behov.
EDGE ROUND og SLIM leveres med 3 meter kabel og INLAY med 3,5 meter, og kablet kan afkortes efter loftets højde. Det findes også modeller som STRIPE pendel, som har ekstra fleksible muligheder for ophængning som giver stor frihed ved montering.
Til middagen anbefales omkring 100 til 200 lux på bordfladen, gerne med dæmpbart lys, der lader dig skabe den rette stemning.
Farvetemperaturen måles i Kelvin og er definitionen på lysets farve. Til hyggelyset over spisebordet er 2700 Kelvin det rigtige valg. Belysningen skal også kunne tilpasses de mere praktiske formål, og de fleste af vores pendler har derfor mere end én farvetemperatur ved hjælp af enten Switch Tune- eller Smart Tune-teknologi. Eksempelvis er SLIM og STRIPE udstyret med Switch Tune, så du kan vælge mellem 2700 og 3000 Kelvin på kontakten i installationsbasen (ved installation). Alle Switch Tune-lamper kan endvidere tilsluttes en ekstern dæmper. EDGE ROUND og EDGE LINEAR fås også med Switch Tune, men ydermere med Smart Tune så du kan indstille både lysstyrken og farvetemperaturen (2700-5000K) ved hjælp af din smartphone og Casambi-appen.
Blændfrit lys handler ikke om lyskilden, men om armaturet omkring den. Det afgørende er, hvordan lyset spredes, og at du ikke møder lyset direkte i øjnene, hvilket også hænger sammen med, hvor højt pendlen hænger.


Spisebordet er et af hjemmets vigtigste samlingspunkter, og det rette lys kan gøre hele forskellen. Lyset skal både kunne skabe en hyggelig stemning til lange middage og levere funktionelt lys til hverdagsaktiviteter.
Direkte lys, hvor lyskilden fokuserer lyset nedad, giver et funktionelt og klart lys, mens indirekte lys, der reflekteres via loft eller vægge, skaber en blødere og mere afdæmpet effekt. En kombination af begge dele sikrer fleksibilitet i hverdagen.
Husk også, at materialet og farven på spisebordet har betydning for, hvordan lyset opleves. Lyse eller matte overflader spreder lyset blødt og jævnt, mens metal og mørke farver giver et mere fokuseret lys, der skaber kontrast og kant i indretningen.
Det bedste lys over et spisebord kommer fra en dæmpbar lampe med god farvegengivelse, CRI 90 eller derover, der giver et blødt og jævnt lys. Lige så afgørende er armaturet omkring lyskilden, for det er armaturet, der bestemmer, om lyset lander på bordpladen eller i øjnene på dem, der sidder omkring bordet.
Hvilken pendel som giver det bedste lys over netop dit spisebord, afhænger endvidere af bordets form og af rummets æstetik. SLIM, EDGE ROUND og VELVET, er tre forskellige og populære valg.
SLIM pendlen fås i længderne 120, 150 og 180 cm og måler blot 1,6 cm i tykkelsen og 5 cm i bredden. Den er udført i elegant aluminium og hænger let svævende over bordet. Lampen er dæmpbar med indbygget Switch Tune (2700 og 3000 kelvin). Den kaster et blødt, varmt og diffust lys over bordet. Designet af Ronni Gol.
EDGE ROUND er en rund, konisk pendel i Ø400 og Ø500. Den er dæmpbar med Smart Tune (2700-5000K) eller er udstyret med Switch Tune (2700/3000K) hvor en ekstern dæmper bruges. Lampen lyser både op og ned, hvor den bredeste del af den spidse kant giver maksimalt lys nedad, mens den smalleste del leverer et behageligt baggrundslys. Designet af Nital Patel.
VELVET S2 er en vertikal, cylindrisk pendel med fine, riflede detaljer, der forener et klassisk og moderne udtryk. Lampen fås i sort, rosaguld, messing og titanium samt i en mindre S1-model. Med fire medfølgende endestykker kan udtrykket let tilpasses, og det indbyggede Switch Tune gør det muligt at vælge mellem 2700 og 3000 kelvin ved montering. Designet af Ronni Gol.
Alle tre er udført i aluminium med integreret LED, og vi giver 7 års garanti på vores egne produkter.






Den rette spisebordslampe forener design, funktion og atmosfære. En lampe af høj kvalitet bliver en naturlig del af din indretning, skaber stemning og giver det perfekte lys til både hverdag og særlige anledninger.
Er du i tvivl om størrelse, antal eller ophængshøjde, står vores belysningskonsulenter klar.
Det bedste lys over spisebordet er en pendel, som lyser hele bordet op helt ud til enderne uden at blænde dem, der sidder omkring det. (Det afgøres af armaturet omkring lyskilden, ikke af selve lyskilden). Vælg en dæmpbar pendel lampe med god farvegengivelse, CRI 90 eller derover, der giver et blødt og jævnt lys. En pendel er ofte et populært valg, fordi den bringer lyset ned til bordpladen, hvor det skal bruges, og flere pendler lyser både op og ned, så lyset samtidig breder sig blødt ud i rummet.
Lampen hænger som regel 65 til 75 cm over bordpladen. Princippet er så langt nede som muligt, dog altid over øjenhøjde på den højeste i husstanden i siddende stilling. En stor pendel eller en lysekrone skal hænge højere, fordi den kræver plads omkring sig.
Der skal være 20 til 40 cm mellem lamperne. Det præcise mål afhænger af lysspredningen i lamperne, af deres størrelse og af den højde, de hænger i, for lyset skal nå hinanden på bordet, så der ikke opstår mørke pletter.
Er bordet mere end 2 meter langt, skal der flere cirkulære pendler til. Alternativt dækker én langbordspendel hele længden. Uanset valget skal den sidste pendel, eller enden af langbordspendlen, slutte 30 til 60 cm fra begge bordender, så der ikke opstår mørke bordender.
Over et rundt spisebord hænges lampen centreret over bordpladen, og en rund pendel giver altid det smukkeste resultat. Højden vurderes efter lampens størrelse og lysspredning: så langt ned som muligt for at få lyset ned på bordet, dog ikke lavere, end at den højeste i husstanden kan se ud under den.
Til middag anbefales cirka 100 til 200 lux på bordfladen, gerne med dæmpbart lys, så du kan skabe den rette stemning.
2700 kelvin er den rigtige farvetemperatur til hyggelys over spisebordet. Kelvin er definitionen på lysets farve.
Blænding ved spisebordet handler ikke om lyskilden, men om armaturet omkring den. Det afgørende er, hvordan lyset spredes, og at du ikke får lyset direkte i øjnene. Ophængshøjden spiller også ind.
Tre pendler hænges med jævn afstand fra hinanden og centreret over bordet. Som udgangspunkt med 20 til 40 cm mellem lamperne, men det afhænger af både lysspredningen i lamperne, samt af størrelsen på selve lampen. Dette er en visuel vurderingssag.