Skab atmosfære i uderummet med LIGHT-POINTs æstetiske og robuste udendørslamper, som er helt perfekte til både haven, terrassen og altanen. Mange af vores unikke, moderne designerlamper egner sig nemlig både til indendørs og udendørs brug.
Der findes udendørslamper for enhver smag, til ethvert sted og ethvert formål. Du skal derfor allerførst vurdere, hvilken type belysning, du reelt har brug for. Dit behov for lys er altså i første omgang vigtigere end æstetikken. Overvej om du har brug for lys i indkørslen, ved hoveddøren, i haven, eller alle tre steder, og om du ønsker væglamper, spots eller standerlamper. Vælg det lys og de lamper, som er nødvendige for at du kan orientere dig og føle dig tryg, og for at skabe det lysmiljø og den atmosfære, du ønsker. Det er funktioner, som kræver hver sin lampetype og form for belysningsplan. Du skal altså ALTID vælge lamper med omtanke.
Udendørsbelysning er mange ting, og meget andet end bare stemnings- og hyggebelysning. Udelamper har en række konkrete funktioner og skal dække nogle helt (lav)praktiske behov, nemlig skabe tryghed og sikkerhed. Det handler om at vi skal kunne finde vej fra carporten eller indkørslen, at vi ikke snubler og falder i mørket, og at vi er trygge, når vi kommer hjem en sen aften, og let kan finde nøglerne frem, når vi står ved hoveddøren. Lys har også en præventiv virkning, da det er med til at holde ubudne gæster væk fra matriklen.
Når du har analyseret dit behov for lys, så er der en række andre overvejelser: Hvilken størrelse lampe? Hvilket udtryk? Sorte, hvide eller rust? Hvor mange watt (lysstyrke)? Hvis du vælger standerlamper, hvor høje skal de så være? Og hvor højt og hvor tæt skal dine udendørsvæglamper sidde?
Er der nogen regler, jeg skal overholde? Nej. Du kan vælge udendørslamper helt efter behov og smag. Vi kan guide dig, og anbefaler, at du altid får en elektriker til at installere dine lamper, men der er ingen lovkrav. Hvor mange lamper, du skal have, og hvor tæt, de bør sidde, er op til dig. Er du i tvivl om det mindste, kan du altid kontakte vores lyseksperter og -rådgivere.
Et godt tip: Hvis dit uderum har fliser, som kan blive glatte i fugtigt vejr, så kræver det mere lys/flere lamper. Har du grus eller andet skridsikkert underlag, så kræves der knap så meget lys.
Vi har et stort sortiment af stilfulde løsninger til din udendørsbelysning. LIGHT-POINT designer og producerer lamper, der både kan bruges inde og ude – for eksempel MIRAGE, CUBE og SOHO – og lamper specifikt til udendørsbrug. Du kan vælge mellem både udendørsvæglamper og havelamper på standere i vores kollektion af elegante, tidløse udendørslamper. Se MIRAGE, BRICK, SERIOUS, og DELI, der alle er væglamper, samt CUBE, COMPACT, ORBIT, RØRHAT og LANTERN, som både fås som væg- og standerlampe.
TIP! Du kan altid nemt finde ud af, hvilke varianter som kan bruges indendørs og udendørs ved at bruge filtret "Brug" og vælge "Indoor / Outdoor", når du har fundet den lampe du ønsker. De fleste af vores udendørslamper fås i farverne sort og hvid. MIRAGE og CUBE fås også i farven RUST. Såfremt du ønsker en udendørslampe i andre metalfarver, rekommenderer vi, at du kigger på RØRHAT. Er du i tvivl, hvis du valgt den rigtige variant, er du altid velkommen til at kontakte os.
Uanset om du har en lille byaltan, en helt almindelig terrasse eller en stor luksuslounge i haven, så er det vigtigt at indrette dig med godt lysdesign. Det kan skabe magi, og gøre hele forskellen for dit uderum.
Vi har et stort udvalg af lamper, som kan bruges både inde og ude, og som dermed giver dig mulighed for at skabe et visuelt link mellem interiør og outeriør.
Hvilke retningslinjer kan jeg gå efter? Den gyldne regel er at vælge udendørslamper, der komplementerer arkitekturen. Hos LIGHT-POINT kan du finde moderne, minimalistiske lamper, der matcher de fleste huse, uanset om du har et skarptskårent nybyggeri, en charmerende murmestervilla eller en klassisk patricier. Når du har dækket dit behov for lys, så kan du med fordel overveje at oplyse smukke arkitektoniske detaljer og karakteristika ved dit hus. Derudover er det bedste råd at kombinere flere former for udendørsbelysning, hvilket skaber et spændende lyslandskab omkring dit hjem. Her kan vores dygtige og professionelle rådgivere hjælpe med overordnede belysningsplaner.
Husk at indkørslen er dit hjems entré. Den, der byder dig og dine gæster velkommen hjem. Lys op for dine gæster med imødekommende og elegante lamper til indkørslen. Efter en lang dag på jobbet, er det rart at gå eller køre op ad en oplyst vej, så husk lamper til indkørslen, gerne standerlamper, for eksempel CUBE eller RØRHAT. Langs indgangspartier og gangstier er det en god ide at vælge en afdæmpet belysning, der fungerer som vejviser og hjælper med orienteringen. Ved hoveddøren bør du vælge en kraftig og fokuseret vægbelysning, indbygningsspots og/eller væglamper, der gør det nemt at finde vej, finde dine nøgler og som samtidig skaber sikkerhed og tryghed.
Vi danskere elsker vores terrasser og altaner. Trods det ustabile danske vejr, er vi flere og flere, der trækker vores liv udenfor og prioriterer at tilbringe (fri)tiden under åben himmel. Sæsonen er blevet længere og mere elastisk, vi bruger simpelthen vores uderum mere i dag, fra tidligt forår til sent efterår, og det aktive udeliv betyder også, at vi bruger flere ressourcer på at skabe et velindrettet, æstetisk miljø. Vi investerer i møbler og lamper, designstatements, nøjagtig som var det en ekstra stue. Terrassen har simpelthen fået en ny status.
Det rigtige udendørslys er med til at give følelsen af et indbydende rum, både som stemningsskaber og stilmarkør. Med LIGHT-POINTs udendørslamper kan du arbejde scenografisk og skabe zoner og rum på terrassen og i dit uderum – forskellige sektioner til forskellige funktioner – måske et udekøkken/grillområde, en spisezone, et sofaarrangement, et stille læsehjørne, en udespa med udebruser? Det kræver mere lys.
Drømmer du også om at slutte dagen på terrassen i skæret fra et blødt, varmt, omfavnende lys? Så sørg for at skabe stemning på og omkring terrassen med små og store lyspunkter placeret flere steder, nøjagtig som inde i stuen. Mulighederne er mange. Oplys med udendørsvæglamper (for eksempel SOHO eller RØRHAT), standerlamper (for eksempel RØRHAT eller ORBIT) og vægspots (for eksempel MIRAGE eller CURVE). Men vælg ikke for mange, så I ender med at sidde i et lyshav. Mange glemmer, at der også kommer lys indefra, da der oftest er lamper tændt i huset.
Gå på opdagelse i LIGHT-POINTs store kollektion af minimalistiske, tidløse udendørslamper, og du er altid velkommen til at rådføre dig med vores eksperter, og få hjælp til plantegninger, hvor der bliver taget hensyn til alle praktiske overvejelser – og ikke mindst til din og din families livsstil.
Det er ikke kun på og ved huset, du skal placere udendørslamper. Tænk haven ind i din lysplan, og placér gerne flere lamper rundt om i haven og i bede. Belysningen bør både vælges ud fra, hvor du ønsker at have lys, når du opholder dig udenfor, men også hvordan du gerne vil fornemme uderummet inde fra huset. Hvis du ønsker at lyse haven op i et generelt lys, kan du vælge et bredt diffust lys. Og hvis du ønsker en mere skulpturel, dramatisk effekt, et lysspil, enten op ad et træ eller en facade, er spots eller uplights en god løsning. Lamper, der monteres i græsset, i bede eller på grus/sten, kan være et flot markeringslys for opdeling og markering af haven. Det er vigtigt at skabe dybde og niveauer i haven, for eksempel ved at oplyse et stort træ længst nede i haven med en spot, bruge up-lights til generel landskabsbelysning og eventuelt belyse lavtvoksende planter med standerlamper. Mange begår den fejl at overoplyse. Husk, at lyset primært skal skabe stemning. Det giver dog også tryghed, når du sidder inde i huset og kan se, hvad der sker udenfor.
Alle vores udendørslamper fås med LED-lys. Det gavner både dit energiregnskab og klimaet. Når det kommer til omkostninger, er LED-lys utroligt energieffektive og bruger langt mindre elektricitet end traditionelle lyskilder. Selvom den indledende investering kan være højere, gør de langsigtede besparelser på energiregninger og de reducerede udskiftningsomkostninger LED-lys til et meget attraktivt valg indenfor udendørsbelysning.
Når du bruger LED-lys i dit uderum og din have, får du belysning, som både kan skabe hyggelig stemning og følelsen af tryghed. En af de største fordele ved LED-lys er, at det tændes øjeblikkeligt og leverer fuld lysstyrke uden nogen opvarmningstid, hvilket giver øjeblikkelig belysning. Det vil sige, at du får lys i det sekund, du har brug for det.