Lys kan komme fra alle vinkler. Fra loftet, fra gulvet, fra bordet og fra væggen. Når du skal placere lamper i dit hjem, så tænk over, at det er bedre at have mange mindre lyskilder i forskellige hjørner frem for kun én stor i loftet. Du kan indrette og møblere med lys – skabe rum i rummet – og især med væglamper kan du skabe en spændende lysoplevelse. Væglamper giver dig nemlig mange forskellige muligheder, men vigtigst: Du kan få trukket lyset ud i kanterne og hjørnerne, hvilket får rummet til at syne større, men du kan også skabe smukke effekter på væggene, gøre dem mere aktive og levende, hvilket gør rummet mere interessant. Samtidig giver væglamper et blødt og hyggeligt lys.
Den rette belysning er altafgørende for at skabe en behagelig atmosfære i dit hjem – og du skal bruge mange flere lamper, end du tror for at få et godt lysklima.
Har du tænkt over, at du kan erstatte pendler, bord- og gulvlamper med en væglamper? For eksempel i dit køkken, dit læsehjørne, ved sengen eller på dit badeværelse? Det bedste er at have en kombination af både fleksible lamper og fastmonterede lamper. Gå på opdagelse i vores store udvalg af prisbelønnede designer væglamper her på siden, og find den helt perfekte væglampe til lige netop dit hjem. Et par af vores absolutte bestsellere er CUBE lamper og ORBIT lamper, som er indbegrebet af no-nonsense og less is more-design. Diskret belysning, der ikke blænder, og som er velegnet både inde og ude.
Sørg for at have flere forskellige typer af lamper, både væg-, bord-, gulv- og loftlamper, så du har belysning i alle niveauer. Det skaber variation i udtrykket i dit hjem. Det er også en god idé at være opmærksom på kontinuiteten, altså tænke på overgangene fra det ene rum til det næste. Miks også gerne enkle, klassiske lamper og nogle mere dekorative, skulpturelle lamper, som skaber blikfang og understreger din stil, for eksempel den kunstneriske SOHO lamper.
Tænk i det hele taget utraditionelt, og overvej at lade din næste designerlampe være en væglampe. Mange glemmer fordelene ved at vælge væglamper, og vælger pr. automatik en af de andre lampetyper. Men fordelen er bl.a. at væglamper sparer plads. Mange af os har væglamper i entreen, fordi de fungerer godt på en lang, ofte smal gang, eller på et trappeforløb, hvor vi gerne vil kunne gå uhindret. Men væglamper er også relevantei andre rum eksempelvis som stuebelysning, køkkenbelysning, badeværelsesbelysning eller som belysning til soveværelset eller børneværlset.
Væglamper skal tænkes ind i indretningen og installeres (i modsætning til bord- og gulvlamper), men når først de er monteret og kablerne er skjult, bliver det samlede indtryk mere fuldendt og elegant.
LIGHT-POINT har et bredt udvalg af designer væglamper, der passer til ethvert formål, til alle rum og ind i ethvert univers.
Med vores minimalistiske, arkitektoniske design kan du skabe en international atmosfære og arbejde med væglamperne som stilmarkører. Og vores mere dekorative, ekspressive væglamper giver dit hjem personlighed. Se bl.a. SOHO lamper og STRIPE lamper.
Når du skal vælge en indendørs væglampe, er der mange overvejelser. Skal den være lille og diskret eller større og udtryksfuld? Den lille væglampe kan have stor effekt, især hvis du vælger flere på række. Et rum kan helt ændre karakter, hvis væggene inddrages og aktiveres. Den lille væglampe er relevant i de fleste rum, både som orienteringslys og hyggebelysning.
Se for eksempel vores kollektion skabt i samarbejde med Studio F.A. Porsche, INLAY, som er både funktionel og elegant, og samtidig et overbevisende designstatement. Skarp, slank, stringent, stilsikker – og med en klar signatur. Vi har også en ægte dansk designklassiker til væggen, nemlig RØRHAT lamper, tegnet i 1989. Den er formet som en halvcirkel, helt underspillet, og fylder ikke meget, men samtidig er den også et statement piece.
Nogle af vores væglamper fås i mini-modeller, så du kan vælge flere små lamper i stedet for få større.
Husk at vælge lys fremfor lampe! Og hvad mener vi med det? Mange af os falder for det æstetiske, altså designet, men vi glemmer måske formålet med lampen, med andre ord: Hvilken type lys, har vi brug for? Den primære funktion for en væglampe er at give det rigtige lys, og derfor er det vigtigt at vælge en med en belysning som passer til stedet, funktionen og den stemning, du ønsker i rummet.
Vores LED-væglamper er resultatet af mange års søgen efter det ultimative lys. Den perfekte balance mellem form og funktion. Vi tænker innovativt og udforsker konstant nye veje indenfor belysning, og alle vores lamper har naturligvis den nyeste og mest energibesparende LED-teknologi.
Mange os har flest lamper med nedadrettet lys i vores hjem. Det betyder, at selvom vi har mange lamper i et rum, føles det stadig mørkt. Hos LIGHT-POINT har vi selvfølgelig et stort udvalg af up-light væglamper og/eller væglamper meddown-light effekt. Med up/down-lightkan du sende lyset opad og skabe forskellige lysscenarier. At kunne dæmpe lyset på udvalgte steder giver fleksibilitet, men det er endnu bedre også at kunne regulere lyset og rette det derhen, hvor vi gerne vil have det. Med up/down-light-væglamperfår du en blød, behagelig og blændfri belysning både op- og nedad, som du kan variere uden at skulle flytte rundt på lamperne.
Der er nogle helt generelle retningslinjer for hvor højt, du bør montere en væglampe. En lampe, der hænger for højt eller for lavt, kan påvirke både lysoplevelsen og æstetikken. Belysning handler om mere end valg af lamper. Det handler også om placeringen af lyset. Og som udgangspunkt bør du placere en væglampe i øjenhøjde, det vil sige omkring 175 cm (plus-minus 5-10 cm) fra gulvet. Men det afhænger af hvor højt, der er til loftet. Hvis der er meget højt, så kan du løfte lampen lidt for at gøre det pænere og mere harmonisk rent visuelt.
Både funktion, effekt og æstetik er således værd at tage med i overvejelserne, når du skal vælge din nye væglampe. Vi har både topmoderne og klassiske væglamper til indendørs og udendørs brug. Se vores store udvalg af væglamper, der kan bruges som inde og ude, heriblandt COMPACT, ZERO, DARK, MIRAGE, BRICK, LANTERN, MOOD, DELI, FOCUS, SHADOW, SURFACE, SERIOUS, AURA og VANTAGE. Sidstnævnte kan dreje, så den fungerer som både væg- og loftlampe.
Hvis du er i tvivl, om gerne vil have hjælp til at vælge de rigtige lamper og placere dem korrekt, så kan du altid få hjælp af vores professionelle og erfarne lyseksperter.