Lys er lig med velvære, energi, følelser. Sagt med andre ord: din trivsel og sundhed. Dagslysets positive effekt er indiskutabel. Det påvirker din døgnrytme, dit humør og dit immunforsvar. Du kan heldigvis også selv arbejde med lyset – dosere, filtrere, kontrollere og optimere det i dit hjem med gode, gennemtænkte belysningsløsninger.
Hos LIGHT-POINT kan vi hjælpe dig med at bestemme over lyset og dermed atmosfæren i dit hjem. Her finder du masser af inspiration til belysning til din stue. Lamper er nemlig ikke ”bare” design – de er forskellen på, om du føler dig godt eller dårligt tilpas. Dit valg af belysning bestemmer både direkte og indirekte, hvordan din dag (og dit liv!) bliver.
ZERO S1 er stilren, minimalistisk og elegant, og er derfor let at bruge og kombinere til skulpturelle elementer i fx stuen eller spisestuen. Serien består endvidere både af pendler og væglamper, og er designet af Ronni Gol.
DARK T1 har et stramt arkitektonisk udtryk, og er den ideelle læselampe til stuens hyggehjørne eller integrerede arbejdsplads. Lampen tændes og slukkes med en touch sensor, som også bruges til at kontrollere lysets styrke.
AURA væglampe er baseret på LIGHT-POINT’s karakteristiske designstil, der kombinerer rene linjer, eksklusiv finish og teknisk præcision. Den populære serien findes som væglampe, pendel og loftlampe i flere farver.
Belysning handler om andet og mere end dit valg af lamper. Det handler som sagt også om placeringen af lyset og lyskildetype. Hvis du bruger lys bevidst, kan du udnytte rummet bedre – og forbedre dit indeklima.
Når vi tænker på vores indeklima, og vores trivsel og velvære generelt, kommer lyset ofte i sidste række. Vi glemmer, eller er måske slet ikke klar over, at et rum kan ændre karakter, når belysningen ændres. Derfor bør du overveje, hvilke lamper du skal have, og hvor de skal placeres – nøjagtig som du overvejer, hvilke møbler du har i stuen, og hvor de står.
Ethvert rum i dit hjem har sine egne lyskvaliteter og -udfordringer. Det naturlige dagslys afhænger af hvilket verdenshjørne, stuen vender mod, hvor store vinduerne er, og om det er placeret i stueetagen eller over jorden. Også både årstiderne og tid på dagen spiller en rolle i forhold til din stuebelysning og dit behov for lamper.
Overvej hvordan stuen bruges til forskellige formål i løbet af en dag, og tænk på at skabe flere lag af lys og rum i rummet. Det vil sige lamper i flere hjørner og flere niveauer. Sagt med andre ord: Sørg for at skabe varierende belysningsmiljøer – og gerne vælge lamper med justerbar lysstyrke.
Der er tre former for belysning til stuen: Den generelle – diffuse – belysning oplyser rummet jævnt, udjævner skarpe kontraster, definerer rummets konturer og hjælper dig med at navigere og orientere dig. Brugs- og arbejdslys, for eksempel læse- og kontorlamper eller pendler over spisebordet, der giver dig et præcist og fokuseret lys, og endelige det dekorative lys, der skaber stemning og hygge, og som kan bruges som et skulpturelt lys- og kunstobjekt.
Hos LIGHT-POINT har vi alle typer lamper til stuen. Og du kan vælge at bruge forskellige modeller eller vælge den samme model som både pendel, væg-, bord- og gulvlampe for at skabe visuel kontinuitet.
Men husk, at du altid skal vælge lys fremfor lampe!
ZERO S1 er stilren og minimalistisk. Med sin rene enkle form, er den både smuk alene eller monteret i klynge. Serien består af pendler og væglamper i flere farver, og kan let kombineres med andre LIGHT-POINT lamper.
SPIRIT F1 har et karakteristisk tredimensionelt designudtryk, hvor den enkle balance er opnået ved at gentage de tubeformede strukturer. Hver enkelt lampe sidder fast med en magnetholder på stangen og kan altså flyttes efter behov.
Prisvindende ORBIT gulvlampe er fleksibel og stilsikker. Med sit arkitektoniske udtryk tilfører den et element af design til enhver stue. Det blændfrie lys kan justeres i intensitet, højden kan tilpasses og begge spots kan vinkles individuelt.
Et stort rum som stuen kræver et generelt orienteringslys, en loftslampe eller en pendel, du hurtigt kan tænde i mørket, så du ikke skal rundt i krogene og tænde, før du kan se. Du skal tænke på det som en slags grundbelysning i stuen, du derefter kan supplere med andre lamper. Vælg en loftslampe til din stue med en varm tone, så stuen ikke får et alt for hårdt og koldt lys. Selvom du måske ikke har den tændt så ofte, er det vigtigt at kunne tænde et generelt, overordnet lys – især i de mørkeste måneder.
Hos LIGHT-POINT kan du finde god inspiration til loftlamper til stuer. Vi har inspirerende belysningsløsninger til enhver stue. Vi både designer og producerer selv vores lamper – vi fortolker dansk design og æstetik i en ny og mere international kontekst.
Stuen er vores leve- og hjerterum. Den, der ofte definerer hele vores hjem og vores stil. Den er et af de rum, vi opholder os allermest i, og det er her, vi har langt de fleste hyggestunder. Hvor vi samler både familie, venner og gæster, ser vores yndlingsserier og film sammen foran fjernsynet, sidder med hver vores laptop eller slapper af med en god bog. Så rummet skal kunne flere ting, og både føles intimt og præsentabelt.
Stuen er som regel også husets eller lejlighedens største rum, og dermed fuld af muligheder, så der er mange overvejelser: Hvilken farve skal væggene have? Hvor skal sofaen stå? Hvad skal der være af kunst? Og hvordan gør jeg overhovedet min stue hyggelig? Men husk, at vi bor i et land, som ligger hen i mørke halvdelen af året, så lamperne er lige så vigtigt som møblerne. Uanset om din stue primært skal være en rolig base eller rammen om fællesskab og samvær, skal du finde den perfekte belysning til alle formål og aktiviteter. Du får brug for spots, en loftslampe eller en pendel, der kan lyse hele stuen op, og så skal du supplere med bordlamper, gulvlamper og væglamper.
Husk at tage højde for stuens størrelse, loftshøjde og andre arkitektoniske elementer, og vælg altid lamper, der passer til boligens æstetik og stil. Hvis du er i tvivl, kan vi altid give dig inspiration til lamper til din stue.
BLADE F1 fra LIGHT-POINT design by Studio F. A. Porsche, har helt rene, symmetriske linjer. Designet står knivskapt og solidt med skjulte hængsler og kabler. Lampen spreder et bredt og blændfrit lys, der er perfekt til læsning og andre afslappende aktiviteter.
INLAY T2 er et lille arkitektonisk mesterværk og i sig selv et designstatement. Den giver karakter til stuen eller ethvert rum, den pryder. Brug den til at fremhæve et flot bord eller en lænestol, eller som læselampe. INLAY er lige så funktionel som den er smuk.
INLAY F1 designet af LIGHT-POINT design by Studio F. A. Porsche er baseret på ét kerneprincip – en lige linje – som er selve essensen af lampen. Lige så imponerende som den er enkel, står den roligt og næsten majestætisk og kaster sit lys jævnt i hele sin længde.
At føle os godt tilpas i vores eget hjem er helt essentielt for vores livskvalitet. En vigtig ting for vores velbefindende er at forstå, bruge og udnytte de evigt foranderlige og følelsesmæssige kvaliteter ved lys. Vi kan ikke altid forklare, hvorfor vi elsker lige netop det rum eller det hjørne, men ofte hænger det sammen med lyset og dets magiske evner.
Det er dog ikke en helt nem opgave, når vi bor i Skandinavien. Vi har lyse døgn i sommerhalvåret, og mange mørke dage og aftener i vinterhalvåret – vores hjem bliver udfordret af begge dele, og det kræver lidt omtanke at indrette sig med lys og lamper til begge verdener og vilkår. Lysdæmpere på stuens vigtigste lyskilder kan løse dette problem.
Nøglen til at skabe en afslappet, behagelig følelse i stuen, er ofte lyssætningen. Du kan skabe scenografi med lyset, som fremkalder et bredt spektrum af følelser, for lyset er en af de mest effektive måder at påvirke vores sanser på. Men før du kan udnytte det, må du først lære at forstå det. For meget lys kan føles blændende og ubehageligt.
For lidt lys kan derimod føles koldt og kedeligt.
Det handler også om at finde den rigtige farvetemperatur. Et lys omkring 2700K-3500K skaber en varm, afslappende og hyggelig atmosfære velegnet til stuen.
Kan man have for mange lamper? Nej! Hellere for mange end for få. Men du skal nu heller ikke være bange for mørket. Kontrasten mellem lys og mørke/skygge skaber dynamik og giver en interessant effekt. Det vigtigste er, at der er en variation af lys i rummet samt variation i lysstyrken fra de forskellige lamper. Er lysstyrken for ens, kan rummet virke trist, og du føler ikke, at du kan se ordentligt.
Hos LIGHT-POINT står vores lyseksperter altid klar til at give dig inspiration til belysning i stuen. Vores kollektion af moderne, stilrene og arkitektoniske designerlamper egner sig perfekt til den skandinaviske stil.
SOHO væglampe er prisvindende lys med uendelige muligheder. Kollektionen er perfekt til at skabe stemning og til at designe et personligt og kunstnerisk udtryk i fx din stue. Med fem forskellige størrelser og flere farver, som kan kombineres efter ønske.
Den koniske form hos EDGE Round pendel tilføjer en æstetisk dimension til ethvert loft. Designet er skabt ud fra udtrykket “form følger funktion”, men dets smukke design er i øjenfaldende. Således blev den også belønnet med iF Design Award i 2021.
Prisvindende ORBIT gulvlampe er fleksibel og stilsikker. Med sit arkitektoniske udtryk tilfører den et element af design til enhver stue. Det blændfrie lys kan justeres i intensitet, højden kan tilpasses og begge spots kan vinkles individuelt og tilpasses efter behov.
Stuen er oftest stor og rummelig, og derfor er der plads til større armbevægelser og til at eksperimentere med både møbleringen og med flere typer lamper. Det er en god ide at indrette i zoner: Et sofalandskab, et stille læsehjørne, et loungeområde med lænestole etc. Det er helt essentielt at få lyset ud i alle hjørnerne af rummet, og her er bordlamper, gulvlamper og væglamper ideelle til netop stuen.
Her får du vores inspirationsguide til stuelamper, der skaber stemning:
Forskellige aktiviteter kræver forskelligt lys! Derfor skal du indrette med lys alt efter, hvad du bruger din stue til.
Vælg ikke kun lamper, der lyser nedad. Det får rummet til at virke mindre og giver en følelse af, at der er lavere til loftet, end der rent faktisk er. Det er vigtigt at få oplyst mange forskellige områder i stuen – også hjørner og lofter.
Det er oplagt med en gulvlampe i stuens læsehjørne, der giver fokuseret lys: ORBIT, SPIRIT eller INLAY. Mens bordlamper er fine, når du hygger i sofaen, ser tv eller drikker cocktails med vennerne, og kun har behov for varm og hyggelig belysning. Se for eksempel SPIRIT og BLADE.
Udover at give lys til rummet, kan lamper også bruges som en aktiv del af dit interiør. Sæt for eksempel en smuk og dekorativ lampe i din bogreol eller på en åbne skænk eller på lave sideborde. Du kan også dekorere en væg med SOHO eller STRIPE Wall.
Hvis du lever med kunst – både to- og tredimensional kunst – er det smukt at oplyse den med spots. Hvis du har kunstværker hængende på væggen, giver det en flot effekt med lys på værket/væggen, ligesom det er smukt med en spot på skulpturer på piedestaler ude i rummet etc. Du kan også vælge at belyse en enkelt bar væg i stuen – typisk den mørkeste væg – med spots som SOLO, AURA, CURVE og MIRAGE. De er flotte i par.
Af journalist Charlotte Ravnholt