Find din pendel lampe hos LIGHT-POINT blandt vores udvalg af moderne og elegante pendler og hængelamper, der forener stil og funktionalitet.
Pendler er en af de mest dekorative, effektive og alsidige typer af belysning i vores hjem. De er funktionelle og fleksible, og kan bruges i både små og store rum, ja, overalt i boligen. Med et utal af designs, størrelser og materialer kan pendellamper tilpasses enhver moderne indretning og stil.
En pendel, også kaldet en hængelampe eller en pendellampe, er en lyskilde, der hænger ned fra loftet ved hjælp af en ledning eller stang. Den bruges både til fokuseret belysning, for eksempel over køkkenbordet eller spisebordet, hvor du ikke overoplyser hele rummet – men også til bredere, mere generel belysning i hjemmets øvrige rum.
Måske overvejer du, om du skal vælge en loftlampe eller en pendel? Mens loftslampen, der er monteret i eller på loftet, er pladsbesparende, så ”fylder” en pendel mere, både fysisk og visuelt, men til gengæld har du mulighed for at tilpasse højden afhængigt af rummet og formålet. Det gør pendler særligt velegnede til både at skabe stemning og definere rum, for eksempel ved at fremhæve specifikke områder i en åben planløsning.
Men hvad gør pendlen så populær? Fordelen er dens fleksibilitet. Den kan hænge i forskellige højder, hvilket giver mulighed for at tilpasse belysningen til netop dine specifikke behov.
I modsætning til bord- eller gulvlamper, hænger pendellamper fra loftet og fylder derfor i luften i stedet for at optage plads på overflader eller eller gulve. Det gør dem til et godt valg i mindre rum, hvor man ønsker funktionel belysning uden at bruge unødvendig plads.
Pendler spiller en afgørende rolle i at skabe den rette stemning i et rum. Lysstyrken og typen af pære, der bruges, kan have stor effekt og indvirkning på rummets atmosfære. Alle vores pendler fås med LED-lyskilder, som er energieffektive og kan reguleres i styrke.
Det er også vigtigt at overveje, om lampen skal være hovedlyskilde eller blot supplere andre lyskilder i rummet. Pendler kan nemt kombineres med andre lamper som gulvlamper eller væglamper for at skabe niveauer i belysningen.
Pendler kommer i et bredt udvalg af designs, størrelser og materialer, hvilket gør det nemt at finde en, der passer til netop dit rum og din stil. Når du vælger en pendel, er det vigtigt at overveje rummets funktion og feeling. Forskellige rum kræver forskellige typer belysning, og pendler kan tilpasses næsten alle behov.
Og hvordan kan du så bedst anvende den i forskellige rum?
Hos LIGHT-POINT har vi mange forskellige pendler, og det er vigtigt at vælge den rigtige type afhængigt af rummets størrelse, funktion og stil. Vores state-of-the-art-design giver dit hjem noget raffineret og unikt – og alle vores pendler har et behageligt og blændfrit lys.
Der er flere typer af pendler:
Se også EDGE Round lamper, der hænger som et stærkt designstatement.
Uanset om du er til minimalistisk og diskret design eller mere ekspressiv, dramatisk og kunstnerisk belysning, har LIGHT-POINT en pendel, der passer til dine behov. Ved at vælge den rette type, det rigtige materiale og den korrekte placering kan du skabe en balanceret og smuk belysning.
Pendler kan bidrage til at skabe et hyggeligt udtryk eller en spændende dynamik i rummet afhængigt af belysningstype og design. Med dæmpbare lyskilder kan du nemt justere lysstyrken for at skabe den rette stemning, hvilket gør pendellamper ideelle til både arbejdsområder og afslapningszoner.
Pendler kan være diskrete eller dominerende. Med de mange forskellige stilarter – fra minimalistiske og moderne til distinkte og dekorative – kan en pendel være et centralt designelement, der tilfører personlighed og karakter til et rum.
Pendler kaldes ofte hængelamper, da de hænger ned fra loftet. De kan bruges alene eller i grupper for at skabe forskellige lysniveauer i et rum. For eksempel kan en enkelt pendel give en intim atmosfære, mens flere arrangeret i en hængende klynge kan give et moderne, stilfuldt look og jævn belysning i større rum.
Men tænk utraditionelt, og prøv at hænge en pendel et sted, hvor du ellers ville have valgt en bord- eller gulvlampe. For eksempel over et sofa- eller sidebord eller i et mørkt hjørne i stuen – det vil få rummet til at syne større og mere rart at være i. Du kan også overveje at hænge en enkelt pendel over en plante, en skulptur, en barvogn eller lignende i stedet for at vælge en spot.
Alt i alt er pendler en alsidig og stilfuld løsning, der kombinerer praktisk belysning med hygge, æstetik og stil, hvilket gør dem til et oplagt valg i vores hjem.
LIGHT-POINT har pendler til alle formål og behov. Du skal først og fremmest kigge på dit rum. Jo større rum, og jo højere til loftet, des større pendel. Og vice versa.
Vælg en lampe, som er let i rummet og ikke generer udsynet i rummet for meget. Lampen skal ikke være for stor, så du får svært ved at se andre mennesker i rummet, fjernsynet, udsigten etc.
Som hovedregel skal pendler hænge 60-70 cm over bordet fra lampens underkant. Men det er altid en individuel betragtning og overvejelse. Kig på hvor høje, I er i familien, og hæng pendlen, så I ikke sidder og kigger direkte op i lyskilden. Hvis I ønsker flere pendler på række, så vælg to eller et ulige antal, dvs. 3-5-7 etc. Det giver et mere harmonisk og balanceret udtryk.